Hvem er vi?

I mange år har Hrimfaxa føl- og plagshow været en begivenhed som har samlet vores klub. Arrangementet er båret af frivillige, som ikke mindst elsker den islandske hest, men også har stor interessere omkring avlen her af. 

Heidi Oddershede har i mange år været en bærende kraft til Føl-og plagshowet, og er vores altid trofaste speaker på dagen. Hun har en klæbehjerne uden lige og husker så mange af de føl der er blevet vist gennem mange år. Alt fra hoppe og hingste linjer, præstationer på banerne, kåringresultater mm. Heidi er bosiddende i Thy, hvor hun sammen med sin mand driver landbrug, stutteri og søgaard naturferie. 

Rebecca Søndergaard har været med på holde siden 2017 og har selv  i flere år fremvist sin egen avl til Hrimfaxa's føl- og plagshow. Rebecca og hendes mand Jonas er ofte vores ansigt på dagen. Jonas er vores uundværlige alt mulig mand og hjælper jer med parkering osv. Rebecca er altid god til at besvare alle de spørgsmål der måtte melde sig på dagen. Så mangler du hjælp så bare spørg efter hende. Til dagligt er de bosiddende på Mors hvor de har et lille landsted med deres heste, som danner rammerne for Stutteri Østervang. 

Marlene Lund Overgaard er vores praktiske gris, som sørge for meget af det bagvedliggende. På dagen sidder hun og tager imod jer, når i melder jeres ankomst og sørger for udregningen af alle resultaterne. Marlene selv har avlet nogle enkelte heste fra Fredsøhøj, som hun har med sin mand Steffen. 

Vi håber alle tre, at hvis skulle være i tvivl om nogen før, under eller efter dagen at i vil tage fat i en af os. Vi glæder os til at se jer alle til en dejlig dag i den islandske hests tegn. 

Hrimfaxa
copyright 2020
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang